DAZA samarbejde står sammen om 500 kilo søko
Det kan være meget kompliceret, når man skal flytte en 500 kilo tung søko. Det bliver dog lidt lettere, når man er vant til at arbejde sammen i DAZA.
Dyretransporter kan være komplicerede – især, når det drejer sig om at flytte et 500 kilo tungt havpattedyr som hun-søkoen Gaffa, der for nylig flyttede fra Randers Regnskov til Odense ZOO.
Her kommer det stærke samarbejde mellem medlemmerne af DAZA særligt til sin ret. Når man er vant til at udveksle erfaringer om alt fra aktivering af dyr til økonomi, bliver selv en kompleks søko-transport en smule lettere.
Foruden for flytningen gik flere måneder med planlægning. Mens Randers Regnskov aldrig før har prøvet at sende en søko af sted, har Odense ZOO gjort det mange gange, og takket være det stærke netværk i DAZA kunne de to institutioner arbejde tæt sammen om at få løst de udfordringer, der er i transporten af så stort et dyr, der lever i vand.
Du kan se, hvordan det gik i videoen herunder.
Flytningen af Gaffa er bestemt af den internationale avlskoordinator og sker, fordi Gaffa desværre aldrig har fået unger med hannen i Randers. Håbet er, at det måske kan ændre sig med en ny han i Odense.
Få nyheder fra DAZA direkte i din indbakke
Ved tilmelding til DAZAs nyhedsbrev vil du modtage nyheder og artikler direkte fra DAZA. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.