Hvordan ved man, om en præriehund trives?​

Indtil nu har det krævet både faglighed og stor erfaring at svare på, hvordan man ved, om en præriehund trives, men fremover kan nye data også bidrage.

I Danske Akkrediterede Zoos og Akvarier (DAZA) er vi gået i gang med at sætte tal på noget af det, der ellers kan være svært at kvantificere: dyrevelfærd. Vi har indledt et fælles arbejde, hvor vi udvikler holistiske og strukturerede vurderinger af, hvordan alle dyrene i zoos og akvarier trives – hvad enten det gælder tigerne, isbjørnene, girafferne, hajerne eller slangerne.

“Det er helt unikt, at vi i DAZA er gået sammen om at kunne kvantificere dyrevelfærd på baggrund af et fælles værktøj. Det giver os mulighed for på et videnskabeligt grundlag at kunne måle dyrevelfærd”, siger Sashia Juhl Lindhøj, der er chefzoolog i Skandinavisk Dyrepark. 

Sammen med Cecilie Ravn Skovlund fra København Zoo, Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet under Museum Vest og Kirstin Anderson Hansen fra Odense ZOO udgør hun DAZA’s dyrevelfærdsgruppe, hvor arbejdet med vurderingerne er forankret.

“Med vurderingerne kan vi for fremtiden tage beslutninger, der yderligere kan øge velfærden hos de dyr, vi har i vores varetægt”, siger Sashia Juhl Lindhøj.

Dygtige dyrepassere har i årevis vurderet ud fra deres faglige viden, om et dyr trives. Fremover kan deres vigtige viden og erfaringer blive suppleret af systematiske velfærdsvurderinger, hvor hver enkelt art bliver vurderet ud fra en række faste parametre.

Vurderingerne tager afsæt i en fælles og international anerkendt velfærdsramme, som er adopteret af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). Velfærdsrammen rummer for eksempel forhold som fodring og pasning, men tager primært afsæt i de ting, der kan aflæses direkte fra dyret såsom sundhed og adfærd. Man vurderer desuden dyrets muligheder for at udfolde naturlig adfærd, om det kan vælge mellem miljøer og kan indgå i hensigtsmæssige sociale relationer. 

“Med det nye værktøj bliver den eksisterende daglige vurdering af dyrenes velfærd suppleret med en systematisk tilgang, der tager udgangspunkt i metoderne i dyrevelfærdsforskningen”, forklarer Cecilie Ravn Skovlund, Postdoc og dyrevelfærdsforsker ved København Zoo og Københavns Universitet.

De data, der bliver indsamlet hos de enkelte medlemmer af DAZA, bliver vurderet i tværfaglige teams bestående af for eksempel dyrepassere, dyrlæger, biologer og adfærdsfaglige eksperter. DAZA-medlemmerne har også mulighed for at udveksle resultaterne, så alle kan lære af hinanden.

Ved at indsamle data systematisk kan man over tid se mønstre, sammenligne mellem anlæg og arter og identificere både styrker og forbedringsområder. Kort sagt kan det være med til at gøre os både dygtigere og mere opmærksomme, og være med til at understøtte fremtidige beslutninger, når det handler om at øge dyrenes velfærd.

Når vi kan måle velfærden hos vores dyr, kan vi nemlig også forbedre den. Derfor handler indsatsen ikke kun om at kunne overvåge velfærden, men også om at skabe et fagligt løft, der i sidste ende kommer dyrene til gode.