Død og dyrevelfærd går hånd i hånd

Død og dyrevelfærd går hånd i hånd

 

I 2014 satte aflivningen af giraffen Marius i Zoologisk Have i København gang i en stor debat i både danske og internationale medier; var det ok, at den ellers sunde giraf blev aflivet, fordi der ikke var plads til den i avlsprogrammet?

Her 10 år senere findes debatten stadig – og den er værd at tage, mener en række forskere og europæiske zoologiske haver, der sammen har udgivet et læserbrev i det internationale tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences. En af afsenderne er netop DAZA-medlem Zoologisk Have i København.

Respektfulde og planlagte aflivninger er nemlig både nødvendige og naturlige. Nødvendige, fordi zoologiske haver ellers ender med en ubalance, hvor der ikke er plads til nye unger, fordi der er for mange gamle dyr. Naturlige, fordi døden er en vigtig og stor del af livet i naturen, og den bør zoologiske anlæg lære deres gæster mere om.

Bjarne Klausen, der er direktør i Odense ZOO og medlem af Dyreetisk Råd, bakker op om læserbrevet.

Selvom det er ret naturligt for os i Danmark at vise vores gæster, at rovdyr spiser byttedyr, så er det ikke sådan alle steder. Mange steder bliver døden gemt væk. Men det er en dårlig idé. Vi er nødt til at lære vores gæster, at døden er en naturlig del af livet, siger Bjarne Klausen. 

Hvis alle byttedyr skulle overleve, ville rovdyrene dø. Hvis alle rovdyrene skulle overleve, ville der ikke være byttedyr nok. Hvis alle dyr altid overlevede, ville floraen ikke kunne følge med. Døden er en nødvendighed – også selvom vi ikke bryder os om den.

I og med at døden er en naturlig del af livet i naturen, er de fleste arter gode til at få unger. Det gælder også i zoologiske anlæg, der derfor hurtigt løber tør for plads. En del af den udfordring kan løses via avlsprogrammer, hvor anlæggene udveksler dyr, men det kan ikke stå alene.

En anden løsning er at fratage dyrene muligheden for at få unger. Det så man blandt andet i kølvandet på Marius-sagen, hvor en del zoologiske haver valgte at kastrere deres giraffer kemisk af frygt for selv at ende i samme shitstorm som Zoologisk Have i København. 

Det giver dog andre problemer. Dels går det ud over dyrevelfærden, hvis man piller ved et af dyrenes mest grundlæggende instinkter; at få unger for at føre arten videre. Dels er evnerne til at reproducere sig ikke bare en kontakt, der kan tændes og slukkes for. Hunnerne får ofte fertilitetsproblemer, midlertidige kastrationer kan vise sig at være permanente, eller dyrene kan blive for gamle til at få unger. De zoologiske anlægs reaktion på Marius-sagen har derfor også betydet, at den samlede bestand af giraffer i dag er væsentligt ældre i gennemsnit, end den var i 2014. Den demografiske pyramide vender simpelthen på hovedet.

Når man følger den vej, ender man til sidst med ikke at kunne opretholde en sund og bæredygtig bestand af de enkelte arter i zoologiske anlæg. En opgave, der ellers kun bliver mere og mere vigtig i de kommende årtier, hvor flere og flere arter forventeligt ender som truede i naturen. 

Netop derfor er det vigtigt, at zoologiske anlæg tør at aflive dyr, når det er nødvendigt. Præcis, som det sker i naturen, hvor det er langt de færreste dyr, der ender med at blive gamle. 

Det duer ikke, at vi går på kompromis med dyrevelfærden og vores evner til at bevare truede arter, fordi vi er bange for reaktionen fra omverdenen. Liv og død er nødt til at følges ad i de tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder, siger Bjarne Klausen.

Få nyheder fra DAZA direkte i din indbakke

Ved tilmelding til DAZAs nyhedsbrev vil du modtage nyheder og artikler direkte fra DAZA. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.

Vil du læse mere?

Forskning og bevarelse i fokus

Diversitet handler om både dyr og mennesker