Direktørportræt: Jesper Stagegaard, Ree Park Safari

Hvad driver en DAZA-direktør – og hvorfor er jobbet så vildt? Vi spørger direktør Jesper Stagegaard, Ree Park Safari

Hvor længe har du haft jobbet?
Jeg har været ansat på lokationen siden oktober 1998.

Uddannelse/baggrund?
Cand. Hort. med speciale i tropeøkologi.

Hvorfor valgte du jobbet?
Naturen og særligt arbejdet med bevarelse og naturforståelse har altid haft min store interesse og fascination. Muligheden for at arbejde i en organisation, hvor netop disse discipliner er afgørende for at lykkes med en mission, er derfor et privilegium med mulighed for at være med til at gøre en forskel.

Hvad gør dig mest stolt i dit daglige arbejde?
Jeg håber og tror på, at vi igennem vores arbejde med formidling, forskning og naturbevarelse, rent faktisk er med til at gøre verden til et bedre sted. At vi kan inspirere vores gæster, såvel familier, skoleelever, studerende som virksomheder gennem viden og fascination. Og at vi på baggrund af forskning og dataindsamling kan foretage nogle solide forvaltningsmæssige tiltag i bestræbelserne på at sikre bæredygtige levesteder i naturen for mange af de dyrearter, vi i det daglige arbejder med i parken.

Hvad gør dig mest glad i dit daglige arbejde?
Der er mange ting, der gør mig glad i mit daglige arbejde, både på det menneskelige og det faglige plan. Det er altid kilde til glæde, når kolleger eller et team lykkes og udvikler sig i deres arbejde i organisationen, ligesom det er både glædeligt og livsbekræftende, når vi lykkes i vores mission. At vide at den indsats eller beslutning der blev truffet, var med til at gøre en positiv forskel, skaber altid glæde.

Hvad er det største og mest fremtrædende fremskridt gennem tiden for zoos/akvarier?
Vi er vel grundlæggende alle blot en del af en tidskapsel og opfattelsen af vigtigheden af de fremskridt, vi gør, begrænses derfor også af horisonten i den kapsel, vi selv blev en del af. Med den forudsætning mener jeg, at den væsentligste udvikling i arbejdet med dyr i fangenskab, er regimeskiftet fra at holde dyrene som ren underholdning til den videnskabelige tilgang og respekt for dyrenes trivselsbehov og bevidstheden om, at de zoologiske institutioner i dag spiller en afgørende rolle i naturbevarelsesarbejdet. Det gør vi dels gennem formidling til vores mange gæster, dels igennem både ex situ og in situ bevarelsesarbejdet, hvor vi som ansvarsfulde institutioner har en stor forpligtigelse.

Hvad er det største højdepunkt i din (zoo) karriere?
Der har heldigvis været mange. Nedslag hvor jeg har følt, at noget afgørende lykkedes, og missionen blev fuldført om ikke for altid, så for en stund gennem aktive tilvalg og hårdt arbejde. De største højdepunkter har været dem, hvor jeg som en del af et team har haft følelsen af, at vi lykkedes i vores mission. Det gælder egentlig umiddelbart både i stort som småt. I vilkårlig rækkefølge: At blive stoppet af et ungt menneske i parken, som fortæller, at vedkommende som helt ung blev fascineret af dyrene gennem formidlingen i Ree Park Safari, og nu selv er i fuld gang med sin karriere inden for naturvidenskab og bare gerne lige vil takke for vækkelsen og kaldet. At se et næsehorn født på vores savanne vandre ud i den vilde natur i Rwanda og succesfuldt formere sig og leve som et vildt næsehorn og på den måde være med til at bevare en kritisk truet dyreart fra at uddø. At være med til gennem partnerskaber og en holistisk tilgang til naturbevarelse at sikre enorme landområder, hvor naturen frit kan udvikle sig og genopstå. Alt sammen er det vigtige resultater af arbejdet indenfor formidling, forskning og naturbevarelse.

Hvad kan man gøre for at passe bedre på naturen/biodiversitet?
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi er nødt til at gribe i egen barm og få tunet ind på, om vi i vores levevis fortager de nødvendige aktive til- og fravalg eller om vi blot er medløbere i tiden og ikke tænker over konsekvenserne af de små handlinger, som vi alle foretager i vores dagligdag. Vi er ofte blinde for sammenhængene og har tendens til i ukritisk grad at lade os nøje. Hvorfor skal vi for eksempel fylde os med billigt ”lortekød”, bare fordi det er det, der ligger i køledisken, når/hvis vi ved, at det har store negative konsekvenser for både dyrevelfærd og miljø

Spørgsmålet vi kunne stille os selv, er således, hvilke kriterier der er afgørende for mine indkøb. Er det fortrinsvis pris, kvalitet eller bevidsthed om, hvilke konsekvenser det har at fremstille det ønskede produkt? Det er netop i hverdagen, vi som forbrugere har mulighed for at gøre en aktiv forskel og påvirke trends og tendenser.

Taler vi natur og biodiversitet i Danmark, viser alle data, at det er uundgåeligt at komme uden om dansk landbrug, der i generationer har fået lov til at forme og fylde i landskabet. Fortællingen har altid været den samme, nemlig at det er en markant og vigtig del af rigets økonomi, men den fortælling holder bare ikke længere. Den reelle økonomiske betydning i sin nuværende form er stærkt begrænset, hvis ikke direkte udeblivende, alle konsekvenser medregnet. Så vi er nødt til at få ændret på succeskriterierne i produktionen, og der er vi som forbrugere afgørende vigtige for skabelse af efterspørgsel på de produkter, der er medvirkende til en mere bæredygtig natur og biodiversitet.

En af de bevægelser i tiden jeg synes, er enormt positiv, er den øgede interesse i befolkningen for at komme ud og opleve naturen. Jeg tror kun, det kan være med til at skabe større forståelse og bevidsthed om emnet natur og biodiversitet. Dette sammenholdt med, at vi i Danmark oplever private og fonde i stigende grad opkøbe store landbrugsarealer med henblik på at genskabe natur, giver håb om, at der er mulighed for at skabe et nyt nødvendigt fokus på at sikre og genopbygge det skræmmende lidt, vi har tilbage af den danske natur.

Hvilket dyr finder du mest fascinerende?
Det er sådan et spørgsmål, man som direktør for en safaripark ofte får stillet, og jeg ville ønske, at jeg kunne svare enkelt og entydigt. Sandheden er bare, at jo mere jeg igennem årene har arbejdet med dyrene og biologiens verden og har fået kendskab til sammenhænge, tilpasninger og nicher, desto mere fascinerende er de enkelte arter blevet både hver for sig og i sammenhæng. Jeg har derfor ikke et enkelt dyr, der for mig shiner mere end et andet, men en grundlæggende fascination af, hvordan det hele på en gang er superenkelt og superkomplekst, tilpasningsdygtigt og skrøbeligt.