DAZA er en forening bestående af 16 af de største og bedste zoologiske haver og akvarier i Danmark.
DAZA er en forening bestående af 16 af de største og bedste zoologiske haver og akvarier i Danmark. De arbejder for at øge interessen, forståelsen og respekten for naturen og for at bevare klodens rige dyreliv.
DAZA’s medlemmer er knyttet sammen gennem foreningens vedtægter og etiske regler. De skal leve op til en række krav for pasning af dyrene, avlssamarbejde, udveksling af dyr, formidling og undervisning, videnskabeligt arbejde og naturbevarelse. De skal ligeledes have en professionel miljøpolitik.
Foreningens formål er at fremme samarbejdet mellem danske zoologiske anlæg, særlig med fokus på formidling, naturbevarelse og forskning i vilde dyr.
Medlemmerne skal som en del af samarbejdet assistere hinanden med rådgivning og udveksling af dyr. Hensigten med dette er at højne kvaliteten i det enkelte anlæg og sikre, at det lever op til de nyeste standarder for drift af zoologiske anlæg.
Foreningen repræsenterer medlemmerne i nationale og internationale spørgsmål.
For at passe på verdens dyr sikrer vi i stærk forening et innovativt samarbejde mellem visionære zoologiske anlæg i Danmark.
Som den vilde naturs ambassadører vil vi arbejde for, at vores medlemmer bidrager til at passe på verdens dyr og deres levesteder, og derved bevare den biologiske mangfoldighed.