Zoologiske anlæg har en unik forskningsrolle
Zoologiske anlægs roller i samfundet er vidtfavnende1. En vigtig rolle er et væsentligt bidrag til ikke mindst børn og unges naturdannelse. Lige så vigtig er rollen som vidensgenerator i form af forskning i bevarelse af truede dyr og biologi generelt. Dyrene i de zoologiske anlæg giver videnskaben en unik mulighed for at forske i elementer af dyrenes liv, som det vil være umuligt at foretage i naturen. Forskningsresultaterne bidrager blandt andet med vigtig viden om dyrenes samspil i og med naturen, hvilket giver en bedre forståelse for, hvordan vi bedst bevarer arterne og deres levesteder. Forskningen, der udføres i zoologiske anlæg, er af høj kvalitet fordi arbejdet bliver udført igennem et samarbejde mellem dyrlæger, biologer, dyrepassere og andre zooprofessionelle, som er ansat i de danske zoologiske haver og eksterne eksperter fra universiteter og andre forskningsinstitutioner.
I Danmark udmønter dette samarbejde sig i unik forskning, der belyser mange forskellige aspekter af dyrenes liv. Det gælder f.eks. forskning i velfærd, ernæring, sygdomme, genetik, populationsbiologi, demografi, økologi, veterinærmedicin, adfærd og alder for første reproduktion osv. Når et dyr dør i et zoologiske anlæg, bliver det obduceret og den viden man herigennem får, bliver brugt til at gøre os endnu klogere på dyrenes biologi.
De zoologiske anlægs forskning i vilde dyr foregår både i naturen og i de zoologiske anlæg. I de seneste år er man i hele den videnskabelige verden begyndt at få øjnene op for den viden, som man i fællesskab kan producere2,3. Man er i højere grad blevet opmærksom på den synergi de forskellige grene af forskningen kan bidrage med, og man ser i dag på alle datakilder, når man skal forstå en given art eller problemstilling. Forskning i naturen og i zoologiske anlæg supplerer dermed hinanden og er med til at skaffe ny viden om mange af de vilde dyrearter, for hvilke der stadig er rigtig meget vi ikke ved.
Igennem de sidste 40 år har de zoologiske anlæg over hele verden samlet data om dyrenes liv i en fælles database (ZIMS). Antallet af zoologiske anlæg, der bidrager, øges hvert år og samarbejdet overstiger nu 1300. Mængden af data er enorm og der udgives hvert år videnskabelige artikler, der analyserer denne unikke viden. Systemet udvikles og drives af den internationale selvejende organisation Species360.
De danske zoologiske anlæg bidrager også med data og har været aktive i udviklingen af datamodellerne og etableringen af en forskningsenhed, der udelukkende beskæftiger sig med af udgive forskningsartikler baseret på disse data. Forskningsenheden er placeret på Syddansk Universitet i Odense.
For nylig blev den videnskabelige produktion blandt de Europæiske zoologiske anlæg organiseret under EAZA opgjort til 3345 artikler over en 21-årig periode5. DAZAs andel er betragtelig og tæller mindst 300 artikler i samme periode. Hertil kommer langt flere udgivelser hvortil de zoologiske anlæg har bidraget væsentligt, men ikke direkte har været forfattere.
Som eksempler på forskning hvor de zoologiske anlæg har bidraget gives her en række overskrifter fra arbejde udført i de senere år:
Er hunde klogere end katte? Hjernestørrelser og neurontællinger på tværs af dyrearter.
Hvordan udvikles de danske billelarver?
Kan man finde dyre-DNA i luften i en zoologisk have?
Bliver marsvin og gråsæler påvirket af støj fra havvindmøller?
Hvad styrer vilde løvers bevægelsesmønstre?
Er der sket genetisk opblanding mellem menneskeabearterne?
Kan man analysere hvad en moskusokse spiste sidste år ved at analysere dens lange pels?
Virker fugleinfluenzavacciner til eksotiske fugle?
Kan hajfostre allerede i ægget reagere på potentielle rovdyr?
Yderligere information:
Referencer
- Bolam et al. 2020
- IUCN Position Statement
- Loh et al. 2018
- Miranda et al.
- Welden et al. 2020