Formidling

DAZA og formidling

Hvert år besøger flere end fire millioner mennesker en af de 15 DAZA-institutioner, og det giver gode muligheder for at formidle viden om dyr og natur til en masse gæster.
Et af DAZA-institutionernes primære formål er nemlig at formidle viden både om den danske og verdens natur og alle de skabninger, der findes i den; fra det hemmelige liv på havbunden, til de fascinerende dyr på landjorden og op i luften og trækronerne, hvor fuglene holder til.

Målet er at gøre gæster nysgerrige på naturen, for vi tror på, at vi via formidling og gode oplevelser med alle vores dyr kan give vores gæster en endnu større interesse og forståelse for alt det, der omgiver os. Det kan skabe en fascination og respekt for naturen og alle skabninger, og det er nødvendigt, hvis vi sammen skal lykkes med at bevare klodens truede dyr og natur.  

En af grundpillerne i DAZAs formidling er de skoletjenester, der findes i institutionerne. Tilsammen besøges skoletjenesterne årligt af flere end 100.000 børn og unge. De oplever en lang række spændende og fascinerende dyr helt tæt på, og gennem spændende undervisningsforløb får de en større naturforståelse samt ideer og inspiration til, hvad de selv kan gøre for at beskytte naturen og hjælpe verdens arter.  

Du kan også møde DAZA´s formidlere udenfor for vante rammer, bl.a. til Naturmødet i Hirtshals, Science Expo i København, Bæredygtighedsfestival i Aalborg, DM i fagene og Spotlight Festival i Vejle.

Avlsarbejde

DAZA’s medlemsinstitutioner skal, i det omfang der findes nationale eller internationale avlsprogrammer for de forskellige arter, indgå i disse og derigennem medvirke til bevarelse af de pågældende dyrearter.

Forskning

DAZAs medlemmer støtter og deltager i forskningsprojekter, som både finder sted i de zoologiske anlæg og i naturen. 

Naturbevarelse

DAZA arbejder hver eneste dag aktivt med at fremme naturbevarelse, ikke kun i Danmark, men også udenfor Danmarks grænser.